Før-SFO
Før-skolen på Hedegård Friskole kaldes på Hedegård Friskole for ”Før-SFO”. Det er et tilbud, som gælder fra d. 1. april til d. 31. juli for kommende skolebørn (børnehaveklassen).
Før-SFO er et bindeled mellem børnehave og skole, hvor formålet er at skabe tilvænning og en glidende overgang mellem børnehave til skole.
Før-SFO er et særligt tilrettelagt tilbud, hvor pædagogiske aktiviteter vil have fokus på skoleforberedende aktiviteter, emne til at knytte nye venskaber, indgå i nye fællesskaber, styrkelse af den alsidige udvikling, udvikling af skole-parathed, sikre en grundlæggende følelse af tryghed og trivsel mm.
Dagligdagen er struktureret med forskellige aktiviteter, hvor børnene langsomt bliver integreret med skolebørnene i SFO’en og med eleverne på skolen. Børnene skal møde i Før-SFO’en senest kl. 9, hvor dagens fælles aktiviteter starter.
Åbningstiderne i før-SFO’en
- Mandag – torsdag
- 6.30 – 17.00
- Fredag
- 6.30 – 16.00
Inden start i før-SFO vælges et pasning modul:
- 45 timer pr. uge
- 35 timer pr. uge
- 25 timer pr. uge
Det er muligt at vælge ekstra 5 timer til 45 timers modulet
Før-SFO tilvælges for en 4 måneds periode (april-juli).
Før-SFO holder lukket i sommerferien i uge 29 og 30. Ligesom for SFO’en gælder det, at der afholdes et mindre antal lukkedage.
Kommer barnet ikke i før-SFO skal forældrene huske at ringe på tlf.nr. 75 73 13 95 eller sende en sms på mobil nr. 27 14 13 98.
Leder Karin Rasmussen