Se - møde - forstå, mulige veje at gå (Skoleårets motto 2024/25)

Værdigrundlag og forventninger

Forventninger til skole-hjem-samarbejdet

Vælger du Hedegård Friskole, som dit barns skole, har du naturligvis nogle forventninger til det samarbejde, som vi skal have etableret. Dem vil vi gerne søge at indfri. På samme måde har vi som skole nogle forventninger til dig som forælder. Dem har vi – personale som bestyrelse – forsøgt at formulere på skrift.

Klar til skole

Det er forældrenes ansvar, at

  • Børnene møder friske og udhvilede i skole og har en fornuftig madpakke med.

  • Børnene har orden i deres skolesager og deres lektier, så de er klar til at deltage i undervisningen, når de møder i skole. 

Åbenhed og tillid

  • Skole-hjem-samarbejdet har som mål, at det skal ske med størst mulig gensidig åbenhed, tillid og respekt. Skolen opfordrer til at forældrene kontakter barnets lærere, hvis der er anledning til det. Der vil naturligvis være en bagatelgrænse i.f.t. skolens servicering af forældre og børn, men den kan vi ikke skrive os ud af. Er du i tvivl om, hvad du kan bede dit barns lærere om, så er det bedst at spørge.

 

Loyalitet og respekt

  • Det forventes, at forældrene ser sig selv som repræsentanter for skolen og er loyale overfor skolen, dens målsætning og personale.

  • Problemerne håndteres indadtil. Gå derfor hurtigst muligt til den person, som kan være en del af løsningen på dit problem – eller søg evt. ledelsens hjælp dertil.

  • Omtal aldrig skolen og dens personale samt skolekammerater eller deres familie negativt i barnets påhør.

Forældre med rette forvente af skolen:

  • Engagement og medansvar for barnets skolegang

  • En professionel og faglig involvering i.f.t. til det enkelte barn og helheden

  • Henvendelser bliver taget alvorligt, også selv om personalet måske vurderer anderledes end forældre og børn.

  • Skolen kontakter forældrene, hvis der vurderes at være en anledning til det. Vær dog opmærksom på, at der er ”bagatelgrænse”, og at det kan tjene et pædagogisk formål at lære børn at klare tingene selv.

Aktive forældre

Hedegård Friskole har en lang tradition for at forældre er aktive, tager ansvar og er engagerede i skolens liv. Vi kalder vores skole for ”Fællesskabets Skole”, fordi  alle yder en indsats for, at skolen kan blive så god som mulig for alle børn. Samtidig viser erfaringen, at man først føler sig som en del af vores skolefællesskab, når man er med i noget. Derfor deltager forældre naturligvis i følgende arrangementer på skolen:

 

Forældremøder og samtaler

  • Til det årlige forældremøde i klassen forventer vi, at alle skolehjem er repræsenteret

  • Til den årlige skole-hjemsamtale forventes det, at alle skolehjem deltager. Børn deltager afhængig af alder og klasselærerens vurdering

  • Til forældremøde eller skole-hjemsamtaler anbefaler vi, at der ikke deltager mindre søskende, da det ofte virker forstyrrende

Skolefester

  • Skolen afholder årligt tre skolefester, jul, forår, sommer. Børnene har mødepligt og optræder ofte til disse fester. Det forventes, at skolehjemmet deltager, søskende må ligeledes gerne deltage.

Arbejdsdage

  • Hvert skolehjem skal så vidt det er muligt deltage i mindst én arbejdsdag hvert år - der er flere datoer at vælge imellem

  • Bestyrelsen kan ekstraordinært beslutte at indkalde forældrene til praktisk hjælp i begrænset omfang, f.eks. i.f.m. byggeri.

Generalforsamling

Skolens ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april. Generalforsamlingen er skolens øverste myndighed, og forældrekredsen bliver underlagt beslutninger, som tages her. Det forventes, at alle skolehjem er repræsenteret på den årlige generalforsamling.

Personale- og bestyrelsesseminar nov. 2011

Efterredigeret juni 2022

 

 

  • B02F12CF-9198-438F-BF90-9893128112F1.jpeg
  • 000C1298-F358-48BF-8E05-EE03C6A6D423.jpeg
  • IMG_5858.jpg
× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere